Dansk e-handel daler igen efter stærk periode under corona

En stor del af de danske onlineforretninger mærker usikker indtjening og højere omkostninger i øjeblikket, viser en ny undersøgelse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De danske detailvirksomheder har nok at bekymre sig om eller håndtere i øjeblikket, hvor en stærk inflation, leverings- og fragtproblemer og Ruslands krig i Ukraine fylder på den globale scene.

Det begynder de danske netbutikker også at mærke ifølge den seneste e-handelsindex-undersøgelse foretaget af YouGov for Pricerunner. E-handelsindexet måler danske e-handleres syn på det seneste kvartal, øjebliksbilledet og deres syn på fremtiden.

Her svarer 77 pct., at de har højere omkostninger sammenlignet med for et år siden, mens 74 pct. siger, at de har færre kunder i første kvartal af 2022 sammenlignet med samme kvartal i 2021.

I samme ombæring siger 6 ud af 10 virksomheder, at Ruslands krig i Ukraine har påvirket deres virksomhed negativt, mens 54 pct. af de adspurgte også angiver, at leveringskrisen stadig påvirker dem.

Foto: Skærmbillede fra Pricerunner
Foto: Skærmbillede fra Pricerunner

Kurven har derfor ramt det laveste niveau i første kvartal, siden Pricerunner og YouGov startede med at lave de kvartalsvise målinger i 2018. Resultatet for første kvartal i 2022 ligger på index 46,6, hvor et resultat på 60 ses som værende positivt. Indexet går fra 0-100.

“Den store usikkerhed i verdensøkonomien påvirker naturligvis danskernes privatøkonomi, og det rammer danske onlinebutikker hårdt. De er desuden pressede af højere materiale- og fragtpriser og et langvarigt forsyningskaos, som ikke lader til at blive løst foreløbigt. Det er dog glædeligt at se, at 38 pct. er optimistiske omkring fremtiden og forventer et stigende salg de næste 12 måneder,” siger Katrine Barslev, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.

Lars Larsen Group køber ejere helt ud af succesfuld sengewebshop

Ny Bobles-direktør vil tilbage på vækstsporet med nye investorer og internationalt salg

Onlinebaseret kosmetikfirma mister kommerciel chef

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også