Rige russere raser mod Chanel i Dubai

Russiske borgere har endnu en gang mødt omverdenens forargelse over den blodige invasion og krigsførelse i Ukraine – denne gang i Dubai.
Her bliver rige russiske kvinder afvist i dørene til koncernens butikker. Det skriver Finans med reference til den britiske avis Mirror.
Chanel trak sig allerede ud af Rusland for over en måned siden, men rige russere har indtil nu stadig kunnet købe modebrandets produkter i Dubai.
Afvisningerne har blandt andet fået den kendte russiske tv-vært Anna Kalashnikova til at beskylde Chanel for ”russofobi” og minde Chanel om stifter Coco Chanels nazi-fortid, der er beskrevet i Hal Vaughans bog ”Sleeping with the enemy”.
Chanels franske hovedkvarter har ifølge Mirror bekræftet, at virksomheden har indført en ny politik og uddyber, at den er tvunget til at håndhæve et forbud på EU’s sanktioner mod luksusvarer.
”De seneste sanktionsrestriktioner fra EU og Schweiz forbyder salg, direkte eller indirekte, af luksusvarer til enhver fysisk, juridisk person eller enhed i Den Russiske Føderation eller til brug i Den Russiske Føderation,” skriver selskabet.
Ny stor byggemarkedskæde indleder dansk offensiv – vil åbne 25 butikker
Modefirma om interesse fra opkøbere: ”Vi bruger dem til at have nogle links ude til fremtiden”
Coop-selskab vinder aftale med stor rumænsk supermarkedskæde