Brillebutik er blevet udsat for rambuktyveri

Det er endnu uvist, hvor mange koster tyvene slap afsted med fra en brilleforretning på Strandvejen.
En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri. (Arkivfoto) | Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri. (Arkivfoto) | Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Mikkel Lyberg tidligt onsdag morgen.

Rambuktyveriet gik ud over Bak Optics Hellerup, der ligger på Strandvejen 153.

”Der er en bil, der er bakket ind i butikken. Den er bakket ind i vinduespartiet,” siger Mikkel Lyberg.

Der er endnu ikke et overblik over, hvad der mangler, så politiet kan ikke oplyse, hvad tyvene er sluppet afsted med.

Politiet modtog anmeldelsen tirsdag klokken 23.04.

Lidt senere blev bilen fundet efterladt på Hellerup Station.

Om det skal ses som et tegn på, at tyveknægtene har taget flugten videre med tog, ved politiet ikke.

”Vi har ikke fanget nogen gerningsmænd endnu, og bilen er bragt ind til undersøgelse,” siger vagtchefen.

Der er tale om en ældre Audi. Politiet ved endnu ikke, om den er stjålet.

Nordjysk modeiværksætter accepterer bøde for at vildlede abonnenter

Virksomhed reklamerede for coronaeffektiv luftrenser – nu er den politianmeldt

Landsdækkende dansk e-cigaret-kæde skifter navn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også