DetailWatch

Blomsterkæde får ny topchef

Den franskejede blomsterkæde Interflora har ansat ny adm. direktør som afløser for Søren Flemming Larsen, der meldte sin afgang i efteråret. Ny direktør kan bl.a. trække på erfaring fra bryggerikoncern og startup’.

Interflora-kæden har funder ny adm, direktør, der afløser Søren Flemming Larsen efter otte år | Foto: Stephanie Pilick/AP/Ritzau Scanpix

Efter otte år er der vagtskifte i direktionen hos Interflora i Danmark, skriver Markedsføring.

I efteråret meldte Søren Flemming Larsen sin afgang som CEO efter otte år på posten, og nu er hans afløser fundet i skikkelse af Kirsten Ægidius, der kommer fra en stilling som managing director i cykel-startup’en Matebike.

”Interflora er et ekstremt stærkt brand, og samtidig har virksomheden en stærk e-commerce-forretning, så da muligheden viste sig, var det simpelthen det, jeg skulle,” siger Kirsten Ægidius, der er tiltrådt stillingen, til Markedsføring.

Før Kirsten Ægidius kom til Matebike i 2020, var hun kommerciel direktør i Harboes Bryggeri gennem to år. Hun har desuden tidligere erfaring fra bl.a. Carlsberg og Weber.

Interflora har ikke offentliggjort regnskab for 2021 endnu, men nåede i 2020 det bedste resultat i fem år med et overskud på 1,2 mio. kr. ud af en bruttofortjeneste på 1,6 mio. kr. Det var et løft fra 2019-resultatet på en halv mio. kr.

Mere fra DetailWatch

Læs også

Relaterede