EU indleder undersøgelse af Tiktok om brud på ny lov

Hvis Tiktok har brudt EU’s Digital Services Act, skal mediet betale en bøde på 6 pct. af omsætningen. (Opdateret)
EU-kommissionen vil blandt andet undersøge, om det sociale medies algoritmer er vanedannende. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
EU-kommissionen vil blandt andet undersøge, om det sociale medies algoritmer er vanedannende. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

EU vil undersøge, om det sociale medie Tiktok har overtrådt regler, der skal beskytte børn.

Det skriver EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton på det sociale medie X.

”Mandag indleder vi en undersøgelse af Tiktok over et formodet brud på reglerne for gennemsigtighed og forpligtelser til at beskytte mindreårige,” skriver han.

Kommissionen vil blandt andet undersøge, om det sociale medies algoritmer er vanedannende eller skaber ”kaninhuller”.

Derudover vil EU også undersøge Tiktoks privatlivsindstillinger for mindreårige.

Undersøgelsen vedrører potentielle brud på EU’s Digital Services Act (DSA), der trådte i kraft 17. februar.

Med den nye lovgivning er det blevet et krav, at online platforme håndterer forskellige risici. Blandt andet skal der gøres mere for at sikre brugernes mentale velvære og børns rettigheder.

Men beskyttelsen af børn er kun et aspekt af den nye lovgivning.

DSA kræver også, at online platforme offentliggør arkiver, hvor man kan søge efter de annoncer, som brugerne får vist.

EU vil også undersøge, om Tiktok overholder dette krav.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger en talsperson fra Tiktok, at ”vi ser frem til nu at få mulighed for at forklare om vores arbejde i detaljer” i EU-Kommissionen.

Mediet mener, at det har været banebrydende med funktioner og indstillinger, der beskytter teenagere og holder børn under 13 år væk fra platformen, lyder det i kommentaren.

Hvis det viser sig, at Tiktok har brudt reglerne, kan mediet risikere at skulle betale bøder på op til seks procent af den årlige omsætning.

Tiktok er i øjeblikket allerede i gang med at appellere en anden bøde fra EU på 345 millioner euro for sin håndtering af mindreåriges persondata.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også