Sønderjysk butikscenter skifter ejer

En privat investor har overtaget hovedparten af boksbutikkerne ved butikscenter i Aabenraa.
My Home-møbelkæden er blandt lejerne i boksbutikkerne, der nu er solgt. | Foto: My Home Møbler/pr
My Home-møbelkæden er blandt lejerne i boksbutikkerne, der nu er solgt. | Foto: My Home Møbler/pr

Kæderne Thansen, Maxi Zoo, Sport 24 Outlet og møbelkæden My Home får ny udlejer i deres butikker på Langebro i Aabenraa, skriver Jydskevestkysten.

De fire boksbutikker udgør størstedelen af de i alt fem i området og har hidtil været ejet af selskabet Agat Ejendomme i Aalborg, der nu har frasolgt dem til en unavngiven privat investor fra trekantsområdet. Det oplyser ejendomsmæglerfirmaet Halberg & Olsen fra Vejle til mediet. 

”Vi har set en stigning i interessen for boksbutikker, og dette salg understreger vores engagement i at imødekomme markedets behov,” siger Morten Halberg, der er indehaver af Halberg & Olsen.

Prisen på handlen er ikke oplyst, men har været tilstrækkelig ”acceptabel” til at gøre et salg attraktivt, siger Robert Andersen, adm. direktør i Agat Ejendomme, der tidligere har frasolgt den femte boksbutik i området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også