Hövding indgiver konkursbegæring efter permanent salgsstop

Konkursen skyldes ifølge ledelsen et permanent salgsstop af cykelhjelmen Hövding 3.
Cykelhjelmen fra Hövding består af en krave, som man bærer om halsen. Hvis en cyklist vælter med den på, vil vedkommendes hoved automatisk blive dækket af en airbag, der springer ud fra kraven. | Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Cykelhjelmen fra Hövding består af en krave, som man bærer om halsen. Hvis en cyklist vælter med den på, vil vedkommendes hoved automatisk blive dækket af en airbag, der springer ud fra kraven. | Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den svenske cykelhjelmsproducent Hövding har indgivet en konkursbegæring.

Det fremgår af virksomhedens hjemmeside torsdag eftermiddag.

”Konkursansøgningen er i dag den 21. december 2023 indgivet til Malmø Tingsret,” lyder det.

Årsagen til konkursbegæringen er, at den svenske forbrugermyndighed indførte et permanent salgsstop og tilbagekaldelse af cykelhjelmen Hövding 3 den 15. december.

”Hövding deler ikke Forbrugerstyrelsens konklusion og har anket afgørelsen,” skriver Hövding.

Virksomheden tilføjer, at Forvaltningsretten i Sverige torsdag har omstødt den svenske forbrugermyndigheds beslutning.

Midlertidigt salgsstop

Derfor kan Hövding 3-hjelmen godt sælges. Men selskabet har alligevel valgt at indgive en konkursbegæring.

”De skader, der er forårsaget af den svenske forbrugerstyrelses handlinger, er dog så omfattende, at bestyrelsen ikke kan se, at der er grundlag for at fortsætte virksomheden,” lyder det.

Cykelhjelmen fra Hövding består af en krave, som man bærer om halsen. Hvis en cyklist vælter med den på, vil vedkommendes hoved automatisk blive dækket af en airbag, der springer ud fra kraven.

Forbrugermyndigheden i Sverige indførte i november et midlertidigt salgsstop af cykelhjelmen med begrundelsen, at der ”kunne være sikkerhedsrisici ved at bruge hjelmen”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også