Norsk sportskæde tegner aftale med fodboldflagskib

Aftalen får sportskæden til at opgradere sortimentet på fodbold i Trondheim, siger kategorichefen.
Aftalen sikrer bl.a. Anton Sport øget synlighed på Rosenborgs hjemmebane Lerkendal. | Foto: Frederik Ringnes
Aftalen sikrer bl.a. Anton Sport øget synlighed på Rosenborgs hjemmebane Lerkendal. | Foto: Frederik Ringnes

Den norske sportskæde Anton Sport, der har 33 butikker i Norge, bliver ny samarbejdspartner med fodboldklubben Rosenborg, der er blandt de største i Norge.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Aftalen med Anton Sport handler både om profilering og synlighed på stadionet Lerkendal og det mindre stadion Koteng Arena, men får også betydning for samarbejdet parterne imellem.

”Vi skal opgradere vores sortiment inden for fodbold i Trondheim og bliver dermed Adidas’ forlængede arm ind i Rosenborg. Når spillerne på A-holdene og akademiet skal have nye Adidas-fodboldstøvler, henter de dem hos os i Anton Sport,” siger Gjermund Holt, kategorichef for klubber og B2B i Sport Holding, der er selskabet bag kæden, i meddelelsen.

Aftalen med Anton Sport gælder for to år fra årsskiftet.

Rosenborg har i flere årtier været Norges førende fodboldflagskib og formåede fra 1992 og frem til 2004 at vinde samtlige 13 mesterskaber. Siden da er det blevet til yderligere syv mesterskaber, men i de senere år er holdet blevet overhalet indenom af bl.a. Bodø/Glimt fra det nordnorske, der netop har vundet mesterskabet for tredje gang på fire år.

Størstedelen af Anton Sports butikker, nærmere bestemt 27 ud af 33 butikker, ligger i eller omkring Oslo og Drammen, som ligger tæt på den norske hovedstad. De sidste seks butikker ligger i henholdsvis Stavanger, Kristiansand, Hemsedal og altså Trondheim.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også