Hummel forbliver på landsholdstrøjen og ensretter bonus

DBU og Hummel forlænger samarbejdet. DBU får samme bonus for at kvalificere kvinde- og herrelandsholdet.
Spillemæssigt blev den netop afsluttede EM-kvalifikation aldrig rigtig nogen succes, senest med et skuffende 2-0-nederlag til upåagtede Nordirland, der ellers kun havde præsteret at slå San Marino hidtil. Resultatmæssigt kvalificerede Danmark sig dog til EM i Tyskland i 2024. | Foto: Bo Amstrup
Spillemæssigt blev den netop afsluttede EM-kvalifikation aldrig rigtig nogen succes, senest med et skuffende 2-0-nederlag til upåagtede Nordirland, der ellers kun havde præsteret at slå San Marino hidtil. Resultatmæssigt kvalificerede Danmark sig dog til EM i Tyskland i 2024. | Foto: Bo Amstrup
AF RITZAU

Fodboldspillerne Pernille Harder og Christian Eriksen vil i fremtiden fortsat være iklædt Hummel, når de trækker den rød-hvide landsholdstrøje over hovedet.

Dansk Boldspil-Union (DBU) oplyser i en pressemeddelelse, at fodboldforbundet har underskrevet en hensigtserklæring om at forlænge aftalen med Hummel frem til sommeren 2032.

Som et led i aftalen vil DBU og Hummel fremover sidestille sponsorens bonusordninger, så DBU får det samme beløb fra Hummel for at kvalificere kvindelandsholdet til en slutrunde som for at kvalificere herrelandsholdet.

”Vi er særligt glade for, at Hummel er parate til at give samme størrelse slutrundebonus til både kvinde- og herrelandsholdene,” siger direktør i DBU Erik Brøgger Rasmussen.

”Det er vigtigt for vores arbejde med fodbold for alle og et stærkt signal om, at ligestilling mellem køn er centralt også i dansk fodbold.”

”Inkluderende fællesskab”

Danske landsholdsspillere har i mange år været iklædt Hummel på fodboldlandsholdet. Det danske tøjmærke skrev sit første sponsorat i 1979.

Ud over fra 2004 til 2016, hvor det var Adidas’ striber, der prydede de danske landsholdstrøjer, har det siden 1979 været Hummel, som har produceret den rød-hvide trøje.

”Aftalen vil ikke kun understrege vores engagement i sportens udvikling, men også vores fælles mål om at skabe et inkluderende fodboldfællesskab for alle,” siger Allan Vad Nielsen, adm. direktør i Hummel.

Den nye aftale gælder ud over for herre- og kvindelandsholdet også for ungdomslandshold og dommere. Derudover vil børn på DBU’s fodboldskoler også i fremtiden blive iklædt Hummel-tøj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også