Salget af elbiler eksploderer

En ny analyse konkluderer, at elbiler vil stå for 62 til 86 pct. af det globale salg allerede i 2030. 
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Salget af elbiler vokser med dramatisk hast i hele verden. 

Ifølge den seneste opgørelse fra Det Internationale Energiagentur (IEA) vil der globalt blive solgt 14 mio. elbiler i år, svarende til 18 pct. af salget af personbiler.

Og i en ny analyse konkluderer forskningsprogrammet EEIST, at elbiler vil stå for 62 til 86 pct. af det globale salg allerede i 2030. 

Det skriver Politiken.

”Salget vokser eksponentielt. Vi havde ikke regnet med, at det ville ske så hurtigt. Vi er nu gået fra at diskutere, om det ville ske, til hvor hurtigt det vil ske«, siger Apostolos Petropoulos, energianalytiker i IEA, der er den ledende kraft bag IEA’s analyser for transportsektoren, til Politiken.

Det er især Kina, der driver det globale salg af elbiler − seks af ti elbiler sælges i dag til kinesere, men også i Danmark er appetitten på elbiler stor og i vækst, skriver avisen.

I Danmark er 33 pct. af nysalget i 2023 nu rene elbiler, hvilket er et niveau, som myndighederne for blot tre år siden regnede med først ville indtræde efter 2030. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også