Plantoramas ejer træder tilbage som topchef

Ny adm. direktør i plantekæden bliver tidligere finansdirektør Torben Castenskiold, mens selskabet også har udpeget en ny vicedirektør, skriver Børsen.
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Plantekæden Plantorama får ny topchef.

Det sker efter ejer Peter Vang Christensen træder tilbage som adm. direktør – en stilling han har siddet på siden 1999, skriver Børsen.

Ny topchef for Plantorama bliver Torben Castenskiold, der skifter fra en stilling som finansdirektør.

Samtidig får Plantorama også en vicedirektør i skikkelse af Maj Schøler Fausing, som har været plantekædens strategichef siden 2021.

Peter Vang Christensen understreger over for avisen, at selskabets stagnerende indtjening ikke har haft indflydelse på rokaden.

“Selv om det seneste godt halvandet år har ramt vores indtjening, så har det ingen betydning for den her ændring. Det er noget, jeg har tænkt over allerede inden corona, og nu er den rette tid kommet. Det handler om, at vi ændrer organisationen, inden det bliver nødvendigt. Vi skaber et nyt fokus på driften med mere agilitet ift. forandringer, og så kan jeg koncentrere mig om det, jeg bedst kan lide,” siger ejeren og nu tidligere topchef til Børsen.

Udskiftningen kommer, mindre end en måned efter at Plantorama udvidede bestyrelsen med tre pladser for at gøre plads til nye medlemmer med bredere kompetencer.

Jeppe Dahl Jeppesen, der bl.a. er tidligere indkøbsdirektør i Salling Group og landedirektør for Netto Danmark, er kommet med i bestyrelsen, hvor også Kristina May Olsen og Mette Hejl, begge brandingeksperter, er stødt til.

”Jeg har valgt at styrke bestyrelsen med nogle nye medlemmer, så vi får en endnu bredere kompetence ind på forskellige områder, hvor vi gerne vil forbedre os. De er alle CEO’s, så de har hånden på kogepladen, og så er de relativt unge og kan bidrage med vigtig rådgivning til Plantorama,” sagde Peter Vang Christensen til DetailWatch om den udvidede bestyrelse.

Plantorama blev stiftet af Peter Vang Christensens far, Søren Vang Christensen, i 1987. Han var en del af bestyrelsen indtil sommeren 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også