Bilsalget tegner til at blive det laveste i 13 år

I november blev der solgt 2200 flere nye biler end i oktober. Det samlede salg i år ligger stadig meget lavt.
Mens salget af elbiler har været stigende i 2022, har det resterende bilsalg skuffet. | Foto: Peter Hove Olesen
Mens salget af elbiler har været stigende i 2022, har det resterende bilsalg skuffet. | Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU OG MARKETWIRE

Der trillede lidt flere nye biler ud på de danske veje i november end måneden før, men det er fortsat trange tider for bilforhandlerne.

De 13.127 biler, der i sidste måned blev indregistreret for første gang, bringer totalen for i år op i nærheden af 134.000 solgte biler, viser tal fra De Danske Bilimportører. Det er en nedgang på 20,8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Så med mindre der sker noget ekstraordinært her i december, ender 2022 med at blive det værste år for bilsalget siden 2009.

”Branchen har været hårdt ramt af flere problemer med både produktionsudfordringer og leveranceproblemer. Et lille lys i mørket er dog, at bilsalget de seneste par måneder igen er begyndt at tikke en anelse op,” skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.

Økonomen fra Arbejdernes Landsbank fremhæver elbiler som det store lyspunkt i år. Salget af de batteridrevne køretøjer står for 19 pct. af det totale bilsalg i 2022 indtil videre, hvor det udgjorde cirka 12 pct. i 2021.

”Elbilerne har fået et solidt greb i danskerne, og i år ses det højeste elbilsalg nogensinde, selvom vi endnu mangler tallene fra december. Også salget af nye elbiler har været ramt af produktions- og leveranceproblemer, men det til trods, slår elbilsalget altså rekord i 2022,” skriver Brian Friis Helmer.

I årets første 11 måneder er der solgt 25.155 nye elbiler, mens der i hele 2021 blev solgt 24.876 elbiler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også