Europæiske luksusvareaktier rammes af lavere forventninger til salgsvækst

Både LVMH, Christian Dior og danske Pandora falder på børsen.
Christian Dior er et af de luksusvaremærker, der falder på børsen tirsdag. | Foto: Lesley Martin
Christian Dior er et af de luksusvaremærker, der falder på børsen tirsdag. | Foto: Lesley Martin
AF MARKETWIRE

De europæiske luksusvareaktier ligger tirsdag med fald, efter at Bank of America har sænket sine forventninger til sektorens omsætningsvækst i år med henvisning til tegn på, at udgifterne til high-end-varer i USA ikke er forbedret så hurtigt som håbet.

I det europæiske Stoxx 600-indeks dykker sektoren for tekstiler, tøj og luksusvarer med 1,2 pct. med fald på 1,6 pct. til den franske kæmpe LVMH, 1,3 pct. til Christian Dior og 1,2 pct. til Kering, der blandt andet står bag Gucci.

Herhjemme ligger Pandora, som dog placeres i kategorien ”affordable luxury”, med et fald på 1,9 pct. i 1094,50 kr.

Bank of Americas analytiker Ashley Wallace ser den amerikanske forbruger som ”kanariefuglen i kulminen” for forbrugstendenserne inden for luksusvarer med henvisning til brugen af kanariefugle som advarselsalarm for giftige gasser i minerne.

Analytikeren flager for, at de seneste amerikanske luksusforbrugsdata har været svagere end forventet, så hun forudser ikke en væsentlig genacceleration i momentum i andet halvår.

På den baggrund har analytikeren også sænket sine estimater for vækstmomentum til under konsensusestimaterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også