Matas-bestyrelsesformand valgt til formand for Hjerteforeningen

Hjerteforeningen skulle lørdag finde en ny bestyrelsesformand, fordi den hidtidige, Christian Hassager, havde siddet de maksimale 12 år i bestyrelsen.

Hjerteforeningen har lørdag valgt Matas’ bestyrelsesformand, 65-årige Lars Vinge Frederiksen, som ny formand. Det oplyser foreningen søndag i en pressemeddelelse.

”Baseret på min baggrund tror jeg, at jeg kan gøre en forskel og bidrage med noget med henblik på at gøre Hjerteforeningen endnu stærkere, end den er i dag,” siger Lars Vinge Frederiksen i meddelelsen.

”Jeg vil arbejde for at fortsætte den professionalisering af Hjerteforeningen, som har fundet sted i de seneste mange år.”

Lars Vinge Frederiksen har tidligere været i flere årtier hos Chr. Hansen, hvor han de sidste otte år var topchef, inden han i 2013 skiftede spor og blev medlem af forskellige bestyrelser. En af de første bestyrelser, han endte i var Matas’, hvor han har siddet siden da og senest blev genvalgt i 2023.

Han har sideløbende det seneste år været næstformand for Hjerteforeningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også