Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder

”Mens markedsforholdene fortsat er udfordrende i starten i 2024, er jeg opmuntret af vores præstation i årets første kvartal,” siger topchef Hermann Haraldsson.
Hermann Haraldsson har stået i spidsen for Boozt siden 2010. | Foto: Boozt/pr
Hermann Haraldsson har stået i spidsen for Boozt siden 2010. | Foto: Boozt/pr
af MARKETWIRE ‎

Boozt, der er markedsplads for modetøj på nettet, fik et plus på bundlinjen i første kvartal mod et underskud i samme periode sidste år.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal.

Og forventningerne til hele året fastholdes.

”Mens markedsforholdene fortsat er udfordrende i starten i 2024, er jeg opmuntret af vores præstation i årets første kvartal, hvor vi forbedrede omsætningen i alle vores store markeder,” siger topchef Hermann Haraldsson i regnskabet.

Nettoomsætning steg i de første tre måneder af 2024 med 6 pct. til 1614 mio. svenske kr. På trods af stigningen lander Boozt dog under analytikernes forventning om en nettoomsætning på 1675 mio. svenske kr. ifølge et estimat indsamlet af Boozt selv.

Den justerede drift (EBIT) endte i kvartalet på 20 mio. svenske kr. mod ventet 22 mio. svenske kr.

Boozt fastholder forventningerne til regnskabsåret 2024 om en omsætningsvækst på 5-15 pct. og en justeret EBIT-margin på 5,2-6,0 pct.

Tabel over Boozts regnskab for første kvartal af 2024:

Mio. kr. (SEK)
Q1 2024
Q1 2023
FY 2023
Nettoomsætning
1614 1524,6
7755
EBIT -3 -2,5
299
Justeret EBIT
20 17,0 400
Justeret EBIT-margin (%)
1,2 1,1
5,2
Nettoresultat 2 -4,9
233

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også