Salg af Elton Johns solbriller og flygel indbringer millioner

Ejendele fra Elton Johns hjem er kommet på auktion og indbringer tilsammen 55 millioner. Auktionen fortsætter.
Elton Johns sølvstøvler med bogstaverne E og J på er blandt de genstande, der onsdag er blevet solgt på auktion i New York. | Foto: Brendan McDermid/Reuters
Elton Johns sølvstøvler med bogstaverne E og J på er blandt de genstande, der onsdag er blevet solgt på auktion i New York. | Foto: Brendan McDermid/Reuters

Onsdag amerikansk tid er en auktion løbet af stablen i New York, hvor poplegenden Elton Johns’ ejendele har været til salg.

Det har i alt kastet næsten 8 millioner dollar, svarende til knap 55 millioner kroner, af sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de solgte ting findes sangerens sølvfarvede støvler med hans initialer på. De blev solgt for næsten 100.000 dollar - omkring 690.000 kroner.

Det er auktionshuset Christie’s, der administrerer auktionen. Frem til den 28. februar står selskabet for i alt otte auktioner, der bliver afviklet både som fysiske salg og digitalt.

Også på de kommende auktioner er det den 76-årige kendis’ ejendele, der bydes om kap om.

Onsdag fik en hvid- og guldfarvet buksedragt fra begyndelsen af 1970’erne, designet af modedesigneren Annie Reavey, ny ejer. Den blev køb for et beløb svarende til knap 87.000 kroner.

Et flygel tilhørende popstjernen var også en del af udbuddet. Det blev solgt for omkring 1,4 millioner kroner. Samtidig indkasserede et par af Elton Johns solbriller - som er en del af musikerens signaturlook - 142.000 kroner.

De fleste af ejendelene kommer fra Elton Johns hjem i storbyen Atlanta i delstaten Georgia. Huset har været hans base, når han har været på tourné i USA.

Sangeren har dog for nylig solgt det store hus.

Det er sket, efter han har afsluttet sin farvelturné. I juli spillede briten en koncert i Stockholm, som forventes at have været hans sidste.

Det fremgår ikke, om pengene fra auktionen vil blive doneret til velgørenhed. Elton John har gennem årene doneret betydelige beløb til forskellige velgørende formål.

Særligt har musikeren doneret til sin egen aids fond, ”Elton John aids Foundation”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også