L’Oreal-arving er den første kvinde med en formue på over 100 mia. dollar

Formuestigningen sker, efter værdien af L’Oreal-aktierne torsdag satte ny rekord.
Francoise Bettencourt Meyers er datter af Liliane Bettencourt, der indtil sin død i 2017 var hovedaktionær i L'Oreal. | Foto: Ian Langsdon/AP/Ritzau Scanpix
Francoise Bettencourt Meyers er datter af Liliane Bettencourt, der indtil sin død i 2017 var hovedaktionær i L'Oreal. | Foto: Ian Langsdon/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Francoise Bettencourt Meyers, der er arving til det franske kosmetikimperium L’Oreal, er den første kvinde med en formue på over 100 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til Bloombergs milliardærindeks.

Torsdag har hendes formue ramt 100,1 mia. dollar, hvilket svarer til over 670 mia. kr.

Det er sket, efter at L’oreal-aktierne torsdag har sat rekord i 451,30 euro for en aktie efter en stigning på 0,6 pct. på dagen.

Francoise Bettencourt Meyers er enebarn og barnebarn af L’Oreals stifter Eugène Schueller. Hun er ifølge indekset den 12. rigeste i verden.

Listen rummer en landsfælle i form af Bernard Arnault, der er stifter af luksusvaregiganten LVMH, der står bag mærker som Louis Vuitton, Moet Hennesy, Dior og Fendi. Hans formue er ifølge opgørelsen på 179,0 mia. dollar.

Elon Musk, der står bag Tesla og medieplatformen X, topper listen med 232,4 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også