Vans- og North Face-ejer dykker efter hackerangreb

”Dette er et forfærdeligt tidspunkt for sådan en hændelse,” konstaterer analytiker.
AF MARKETWIRE

VF Corp., selskabet bag skomærket Vans og fritidstøjsmærket North Face, falder med 8,4 pct. i mandagens marked, hvilket sender aktien til bunds i S&P 500.

Årsagen er et hackerangreb mod virksomheden i weekenden, og investorerne frygter derfor, at det vil skade salget her en uge inden jul.

Cyberangrebet blev opdaget i midten af sidste uge, hvor VF Corp. indledte arbejdet med at inddæmme skaderne.

”Dette er et forfærdeligt tidspunkt for sådan en hændelse,” kommenterer Jonathan Komp, analytiker i finanshuset Baird.

Han regner ikke med nogen effekt på salget i de fysiske butikker, men hjemmesiderne for Vans, North Face, Dickie’s og Timberland er allesammen ramt og viser en meddelelse om, at ”logistiske forstyrrelser påvirker leveringsdatoer”.

”Vi mener, at konkurrenterne generelt garanterer levering inden jul, hvis kunderne skynder sig med deres køb inden den 18. til 21 december, hvilket understreger risikoen for annullerede bestillinger eller mistet salg i løbet af dette vigtige shoppingvindue for VF Corp.,” lyder det også fra Baird.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også