Pandora-konkurrent skinner i amerikansk formarked efter løftet anbefaling

Signet Jewelers oplevede i tredje kvartal en tilbagegang i omsætning. Det var dog helt som ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News.
Foto: Stine Bidstrup/PULS
Foto: Stine Bidstrup/PULS
AF MARKETWIRE

Den amerikanske smykkeproducent Signet Jewelers står til en positiv start på den amerikanske børs, efter at investeringsbanken Citigroup har hævet anbefalingen for aktien til ”køb”.

Smykkeaktien stiger 1,8 pct. i det amerikanske formarked.

Analytiker Paul Lejuez begrunder ifølge Bloomberg News løftet fra ”neutral” med en snarlig ende på recessionen inden for salget af smykker, foruden øvrige tegn på at bunden kan være nået.

Dertil fremhæves fremgang i Signets marginer samt fornuftige frie pengestrømme.

Signet fremlagde tirsdag regnskab for tredje kvartal af den forskudte regnskabsperiode 2023/24.

Her oplevede smykkeproducenten en tilbagegang i omsætningen på 12,1 pct. til 1,39 mia. dollar, svarende til 9,6 mia. kr. Det var dog helt som ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Indtjeningen per aktie overraskede positivt med 0,24 dollar mod konsensus på 0,18 dollar per aktie.

Regnskabet blev tirsdag belønnet med et plus på 5,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også