Boozt skal i retten igen i Norge i momstvist

De norske skattemyndigheder har valgt at anke en dom i en sag om momsbetaling, som Boozt fik i i september.
Foto: Boozt/pr
Foto: Boozt/pr
AF MARKETWIRE

Boozt må igen i retten i Norge, efter at de norske skattemyndigheder har anket afgørelsen i en sag om Boozts anvendelse af en simplificeret momsregistrering på varer til norske kunder.

Det skriver Boozt i en meddelelse fredag.

En distriktsdomstol gav i starten af september Boozt medhold i en tvist mellem selskabet og de norske skattemyndigheder, efter at sidstnævnte havde afvist Boozts ansøgning om anvendelse af simplificeret momsregistrering.

Domstolen fandt, at det juridiske grundlag for afvisningen ikke var gældende, og pålagde skattemyndighederne at betale Boozts juridiske omkostninger forbundet med sagen.

Den dom har skattemyndighederne nu anket til Lagmannsretten - den næsthøjeste retsinstans i Norge.

”Boozt vil nu gennemgå skattemyndighedernes anke og besvare den skriftligt,” oplyser selskabet.

Den videre tidshorisont for behandlingen af sagen kendes ikke.

Boozt har tidligere oplyst, at medhold i sagen ville betyde, at selskabet ikke længere skal dække importafgifter på produkter solgt til norske forbrugere.

I 2022 løb importomkostningerne op i 45 mio. svenske kr. 

Aktien i Boozt falder fredag 1,2 pct. til 55,30 kr. på børsen i København. Forud for meddelelsen var aktien i plus med 0,2 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også