AI-værktøj giver Bestseller en "signifikant effektivitetsforbedring"

Bestseller-koncernen kan ved hjælp af AI-løsning lave produktbeskrivelser, der i dag tager ”uhyggeligt meget tid”, siger direktør til Børsen.
Bestseller-koncernen har 20 modebrands i porteføljen. | Foto: Pr/bestseller
Bestseller-koncernen har 20 modebrands i porteføljen. | Foto: Pr/bestseller

Bestseller tester i øjeblikket flere AI-værktøjer, og koncernen bruger blandt andet en løsning, der kan lave produktbeskrivelser, som ellers er en tung og tidskrævende opgave, skriver Børsen.

Ifølge Nicolas Skovmand, der er it-direktør hos Bestseller, bruger koncernen ”uhyggeligt meget tid” på at lave produktbeskrivelser, og AI-værktøjet er en “signifikant effektivitetsforbedring”.

Bestseller-direktøren understreger dog også, at brugen af AI fortsat er i en testfase, hvor man skal vurdere, om det giver mening at bruge de enkelte løsninger. 

“Jeg håber, at vi kommer til at spare penge ved brug af kunstig intelligens. Men lige nu er der tvivl, for systemerne fra leverandørerne er ikke gratis, og nogle er ikke prissat. Det kræver, at vi skal finde en balance fremadrettet for, hvordan vi kan vækste og blive mere effektive med anvendelse af AI,” siger Nicolas Skovmand til Børsen. 

Bestseller har tidligere også fortalt, at man vil bruge kunstig intelligens i designprocesser og fremtidigt salg. 

Generelt fylder AI-værktøjer mere og mere i detailbranchen, fortalte teknologichef Ask Ullerup fra bureauet Impact Commerce tidligere på ugen. 

”Man skal holde sig vaks lige nu. Vi er på vej ind i en ny tidsalder, som vi ikke har set før,” sagde Ask Ullerup til DetailWatch.

Han forudser, at kunstig intelligens og generativ AI særligt vil ændre e-commerce og detail på fem områder, som du kan læse mere om her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også