Nikes lagerbeholdning kan blive problematisk

Dalende efterspørgsel kan betyde en lagerophobning i hele branchen, lyder vurderingen fra Morgan Stanley-analytiker.
63-årige John Donahoe har været adm. direktør i Nike siden 2020 og har siddet i bestyrelsen i 9 år. | Foto: Jonas Roosens/afp/ritzau Scanpix
63-årige John Donahoe har været adm. direktør i Nike siden 2020 og har siddet i bestyrelsen i 9 år. | Foto: Jonas Roosens/afp/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske sportstøjskoncern Nike kan i fjerde kvartal opleve problemer med lagerbeholdningen, og det kan påvirke selskabet bruttomargin.

Sådan lyder analysen fra Morgan Stanley analytikeren Alex Stranton ifølge Bloomberg News, der også forudsiger, at resultaterne for kvartalet ”for det meste” vil være i tråd med forventningerne.

Analysen har taget et kig på markederne i Nordamerika og Europa, hvor der er en dalende efterspørgsel, som efterlader en lagerophobning i hele branchen. Det kan komme til at presse Nikes omsætning, marginer og dermed indtjeningen per aktie ned under markedets forventninger i fjerde kvartal.

Modvinden kan ifølge analytikeren komme til at påvirke Nikes indledende forventninger til 2024, som potentielt kan lande under markedets estimater.

Dog har Nike ifølge analytikeren været ”god til at håndtere” sine finansielle forventningerne på trods af det prispres lagerophobningerne har skabt over de sidste par kvartaler. Derudover er forventningerne til fjerde kvartal i forvejen de laveste på tværs af hele året, noterer han.

Markedet reagerer ved at sende aktien 2,2 pct. ned i det amerikanske formarked ved 14-tiden tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også