EU: Kosmetik-virksomheder skal være med til at rense spildevand
Når patienten spiser medicin eller forbrugeren tager brusebad, så ryger rester af medicin og sæbe ud i vandmiljøet.
Her kan de miljøskadelige stoffer skabe problemer med blandt andet antibiotikaresistens og hormonforstyrrende stoffers effekt på dyrs evne til at formere sig.
92 procent af de miljøfarlige stoffer i Europas byspildevand stammer ifølge EU-Kommissionen fra medicin- og kosmetikprodukter.
Derfor vil kommissionen have producenter af medicin og kosmetik til lommerne for at rense for den forurening, som deres produkter er skyld i.
Det kontroversielle forslag om øget producentansvar behandles i øjeblikket i EU.
EU-Kommissionens forslag vækker ikke begejstring alle vegne i Danmark, som både har en stor medicinalindustri og en kosmetikbranche med 9000 ansatte.
Jakob Bjerg Larsen er politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lægemiddelindustrien.
”Der er udfordringer, når Kommissionen udpeger to brancher til at stå for nærmest hele problemet,” siger han.
Lægemiddelbranchen vil i stedet fokusere på stoffer, der er reelt problematiske. Samt kigge på, om der er andre aktører, der også bidrager med disse stoffer.
”I stedet for at pege bestemte brancher ud på forhånd, bør man se på, hvad det er for nogle stoffer, man gerne vil have renset for,” siger han.
Helle Fabiansen er administrerende direktør i Kosmetik- og Hygiejneindustrien.
”De stoffer, der tales om, kan komme mange andre steder fra. Koffein er et godt eksempel på et såkaldt mikroforurenende stof, som EU-Kommissionen gerne vil rense ud af spildevandet. Men alle ved jo, at koffein ikke kun kommer fra kosmetik,” siger hun.
Hos vandselskabernes brancheforening, Danva, er chefkonsulent Susanne Vanggård meget positiv overfor EU-Kommissionens udspil.
”Det her handler om at finde penge til bedre rensning af spildevandet. At det bliver producenterne, der reelt forurener, der skal betale, i stedet for staten eller vandforbrugerne.”
Hun peger på, at der er et åbent vindue med EU-Kommissionens udspil, hvor de har set 30 år frem, og hvor de miljøfremmede stoffer kun vil tiltage i omfang til skade for både natur og mennesker.
”Min største bekymring er, at man får det gjort så kompliceret, at det tager alt for lang tid, før der sker noget,” siger hun.
Forslaget drøftes netop nu i EU-Parlamentet.
