EU’s tekstilstrategi, flere bæredygtighedsdirektiver og kommende krav til ecodesign har sendt det, Dansk Erhverv kalder en ”tsunami” af grønne krav, direkte i retning af den danske modebranche. 

Ifølge adm. direktør i Dansk Mode & Textil Thomas Klausen vil strategien ”sætte spor i alle led af virksomhedens værdikæde og ændre branchen radikalt for altid”. 

Alligevel er det kun lidt over 50 pct. af lederne i den danske modebranche, der er bekendt med strategien, viser de første delresultater af brancheorganisationens årlige undersøgelse af bæredygtighedsarbejdet i den danske mode- og tekstilbranche. 

Det billede kan politisk konsulent i Dansk Erhverv Marie Josephine Mustelin bekræfte. 

”Der er helt klart stadig nogle derude, der ikke er gået i gang endnu, og det kan blive svært for dem. Derfor siger vi også tydeligt, at det er nødvendighed, at man kigger ind i de her ting,” siger hun til DetailWatch. 

I EU-strategien hedder det blandt andet, at fast fashion inden 2030 skal være gået af mode, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU, har en lang levetid, er genanvendelige og i vid udstrækning fremstillet af genanvendte fibre. 

Fra den danske branches side har man indtil videre handlet mest på det sidste – nemlig at genanvende fibre til at producere nye tekstiler, vurderer Marie Josephine Mustelin. 

”Det er også rigtig fint, for vi vil jo gerne have flere forskellige løsninger. Men udfordringen med overproduktion og overforbrug løses ikke kun af at erstatte nye fibre med genanvendte fibre,” siger hun. 

De danske virksomheder har efter Dansk Erhvervs vurdering tre store udfordringer i at leve op til kravene fra EU: Manglende tid og medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtighed, for lidt ressourcer til at gennemføre de grønne tiltag og en usikker gevinst. 

Samtidig mangler branchen, at der investeres i sorteringsanlæg til tekstiler, der ”holder tøjet så højt oppe i genbrugshierarkiet som muligt”, siger Marie Josephine Mustelin. Der skal også investeres i kvalitetstests af genbrugsfibre, og systemerne til rapportering til bl.a. EU’s digitale produktpas skal gøres så nemt som muligt for selv de mindste virksomheder. 

”Skal omstille en industri, som kører på volumen”

I forbindelse med EU’s planer for omstillingen til et mere ”modstandsdygtigt, bæredygtigt og digitalt tekstil-økosystem”, har EU bedt brancheaktører om at give deres besyv med. Her har Dansk Erhverv også leveret svar, viser en aktindsigt, som DetailWatch har fået. 

I sit svar til EU peger erhvervsorganisationen netop på, at ”det er afgørende, at vi fokuserer meget på cirkulære forretningsmodeller snarere end på genanvendte fibre. For der er en risiko for at legitimere en lineær forretningsmodel med genanvendte fibre. Dette vil ud fra et miljømæssigt perspektiv ikke være effektivt nok til at reducere vores fodaftryk.” 

Blandt andet derfor efterlyser Dansk Erhverv en national strategi for cirkulær økonomi i Danmark, der kan sætte fokus og turbo på udviklingen af cirkulære forretningsmodeller. Fra EU’s side ønsker Dansk Erhverv sig incitamenter, der kan gøre det mere attraktivt for virksomhederne at implementere cirkulære forretningsmodeller. 

Omstillingen bliver nemlig langt fra ligetil, siger Marie Josephine Mustelin. 

”Det er noget meget systematisk, vi taler om, for man skal omstille en industri, som kører på volumen. Der er stadig mange forretninger, der synes at det er udfordrende at implementere cirkulære forretningsmodeller på grund af de omkostninger, der ligger i omstillingen.” 

Fra brancheorganisationens side gør man, hvad man kan, for at sætte gensalg ”højt på agendaen” og forsøge at give branchen inspiration til, hvordan cirkulære forretningsmodeller kan se ud, og dele, hvad der har virket for andre virksomheder. 

Større aktører på vej

Selvom fokus mest ligger på genanvendte fibre, oplever Dansk Erhverv alligevel også, at de danske modevirksomheder udviser stor velvilje over for at introducere cirkulære tiltag som leasing, leje eller gensalg.

”Vi ser at flere virksomheder, også dem der sælger billigere tøj, tapper ind i det her gensalgsmarked, og det synes vi jo er meget spændende. Også nogle af de større aktører er på vej med lanceringer, som jeg ikke kan nævne endnu. Men det er positivt overraskende, også for os, at der bliver investeret i det, for det er jo ikke noget, der kan betale sig nu, det ved vi godt. Det er en langsigtet investering,” siger Marie Josephine Mustelin. 

Indtil nu har det primært været virksomheder, der sælger tøj i et højere prissegment, og derfor ikke skal ændre på design og kvalitet før det giver mening at reparere, rense og lægge tøjet op, som har bevæget sig ind på markedet. 

Men der er også et økonomisk incitament for virksomhederne i at bevare et længere ejerskab af deres produkter, fremhæver den politiske konsulent.

”Der er blevet lavet mange undersøgelser og målinger på, hvor mange penge, der egentlig cirkulerer mellem private forbrugere på genbrugsmarkedet. De viser, at der er en stor pengestrøm af tøj, som forsvinder ud af virksomhedernes hænder.” 

Virksomhederne går også glip af værdifulde data omkring, hvordan tøjet bruges, siger Marie Josephine Mustelin. 

Uforudsigelige udfordringer

Debuten på det cirkulære marked stiller virksomhederne over for nye udfordringer. I Dansk Erhvervs svar til EU lyder det, at mange af de modemærker, der har introduceret take-back-modeller, ”stort set ingen” produkter modtager. Organisationen peger på manglende viden hos forbrugerne og det faktum, at eksterne genbrugsplatforme er mere udbredte.

”Når man starter det op, er udfordringen, at man ikke har den samme volumen, som kunderne er vant til at se på for eksempel en webshop,” siger Marie Josephine Mustelin.

Samtidig gør uforudsigeligheden i, hvor meget tøj, man kan forvente at modtage, det svært at planlægge hele rejsen og processen, påpeger hun. 

”Usikkerheden omkring, at man ikke har prøvet det før, kan være svær i forhold til at tage beslutningen om at investere i det,” siger Marie Josephine Mustelin.