Zalando planlægger at fyre flere hundrede ansatte

”Vi er ikke der, hvor vi er nødt til at være,” lyder det fra Zalandos topchefer.
Foto: Jens Kalaene/ap/ritzau Scanpix
Foto: Jens Kalaene/ap/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Online tøjtjenesten Zalando er på vej med en fyringsrunde, hvor ”flere hundrede” stillinger skal skæres væk.

Det meddeler selskabets to øverste chefer, Robert Gentz og David Schneider, ifølge Bloomberg News.

Fyringer kommer til at ske på tværs af afdelinger og skyldes afdæmpning mod afslutningen af coronapandemien. Under pandemien er organisationen vokset og er blevet for kompleks, hvilket har gjort det svært at agere hurtigt, skriver mediet med henvisning til en email til Zalandos ansatte.

”Vi er nødt til at anerkende her i starten af 2023, at vi ikke er der, hvor vi er nødt til at være, og som et resultat af det skal vi gøre noget,” lyder det fra de to chefer i mailen ifølge Bloomberg.

”Det er et svært men et nødvendigt skridt for at gøre vores organisation klar til at agere på udfordringer og muligheder, der kommer i fremtiden,” skriver de videre.

Aktien falder 1,2 pct. i Frankfurt tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også