Jysk modebrand øger overskuddet en smule i nyt regnskab

Den jyske modevirksomhed Knowledge Cotton Apparel kommer ud af 2021/22 med sorte tal på bundlinjen, skriver Branchebladet Tøj. 
Knowledge Cotton Apparel blev stiftet i 2008 af Mads Mørup. | Foto: Knowledge Cotton Apparel/skærmbillede
Knowledge Cotton Apparel blev stiftet i 2008 af Mads Mørup. | Foto: Knowledge Cotton Apparel/skærmbillede

Modebrandet Knowledge Cotton Apparel, der har base i Herning, lander i 2021/22-regnskabet et overskud på 13,6 mio. kr. mod et plus på 12,4 mio. kr. året før, skriver Branchebladet Tøj.

Selskabet oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten stiger i samme periode fra 32,9 mio. kr. til 36,2 mio. kr. 

I regnskabet understreger ledelsen, at årets resultater er tilfredsstillende, og at man forventer et positivt resultat i 2022/23, der er på niveau med 2021/22-tallene. 

Ved udgangen af 2021/22 havde selskabet en egenkapital på 36,9 mio. kr. 

Knowledge Cotton Apparel blev i 2008 stiftet af Mads Mørup, der fortsat er adm. direktør i virksomheden. Selskabet, der i dag både producerer tøj til mænd, kvinder og børn, har siden opstarten haft et fokus på bæredygtig produktion og en minimal påvirkning af miljøet. 

DK Company-direktør: ”Det har været hårdt at se på en blokpolitik, der fryser fast”

Svensk modebrand udpeger ny topchef

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også