Eccos manglende royale titel får størst effekt i udlandet

Til foråret kan Ecco ikke længere kalde sig kongelig hofleverandør, hvilket ellers er en titel, det familieejede skofirma har haft i mere end 30 år.
I Børsen kalder Halldor Halldorsson, chef for branding og relations i Danish Export Association, det ”helt klart et prestigetab” for Ecco.
Frederik Preisler, partner i brandingselskabet Mensch, mener dog ikke, det får den store betydning, og at ordrebogen ikke tømmes af den grund.
Det kan dog få betydning i udlandet, mener lektor i marketing ved CBS, Mogens Bjerre.
”I Danmark er betydningen nok begrænset, men jeg vil bestemt ikke afvise, at nogle vil rynke på næsen over Ecco, når prædikatet nu mistes. I udlandet derimod kan det godt få en betydning, at Ecco ikke længere kan kalde sig hofleverandør. Det hænger sammen med, at det danske kongehus mange steder opfattes som eksemplarisk,” siger han til Børsen.
Relaterede artikler:
Ecco holder fast i Rusland: Topchef sætter ord på krisen
For abonnenter
Eccos overskud skrumper i nyt regnskab
For abonnenter