Apple skal stoppe salg af nyeste Apple Watch i USA inden jul

It-koncernen har erklæret sig stærkt uenig i afgørelsen.
Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Apple er på vej til at stoppe salget af de nyeste modeller af Apple Watch, da de amerikanske myndigheder har afgjort, at import af urene er et brud på reglerne, da de krænker konkurrenters patenter.

Det skriver The Wall Street Journal.

Der er tale om Apple Watch Series 9 og Apple Watch Ultra 2, der lige inden julegaveræset topper vil blive fjerne fra onlinehandelen i USA den 21. december og fra de fysiske butikker den 24. december.’

Årsagen er, at U.S. International Trade Commission i oktober afgjorde, at urenes måler af iltindholdet i blodet på de personer, som går med urene, overtræder patenter, som tilhører medicoselskabet Masimo.

Afgørelsen står samtidig ved magt, med mindre regering griber ind og tilsidesætter den inden den 24. december.

”Apple er stærkt uenig i afgørelsen og forfølger en række juridiske og tekniske muligheder for at sikre, at Apple Watch er tilgængelig for kunderne,” lyder en kommentar fra den amerikanske elektronikkæmpe til The Wall Street Journal.

Apple kan for at undgå forbuddet også indgå et forlig med Masimo, men det ville åbne døren for andre forlig i lignende fremtidige sager. En anden mulighed er via en software-opdatering at slå funktionen fra.

Apple er verdens største sælger af smartwatches med en andel af antallet af solgte enheder på 30 pct. og 60 pct. af værdien i 2022, har Counterpoint Research opgjort.

Aktien i Apple falder på en ellers positiv aktiemandag med 0,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også