Styrelse advarer inden black friday: Overvej dit dronekøb

Fra den 1. januar træder nye regler for droner i kraft. Derfor lancerer Trafikstyrelsen en ny kampagne.
Der bliver solgt omkring 20.000 droner årligt, og forhandlerne har ifølge Trafikstyrelsen et særligt ansvar for, at deres produkter lever op til reglerne. | Foto: Energy Cluster Denmark
Der bliver solgt omkring 20.000 droner årligt, og forhandlerne har ifølge Trafikstyrelsen et særligt ansvar for, at deres produkter lever op til reglerne. | Foto: Energy Cluster Denmark
AF RITZAU

Black Friday nærmer sig med hastige skridt. Og overvejer man at lægge en spritny drone i kurven, skal man være ekstra opmærksom, hvis man ikke vil risikere en ærgerlig overraskelse efter nytår.

Der er nemlig nye droneregler på vej fra 1. januar 2024.

Derfor har Trafikstyrelsen op til Black Friday valgt at lancere en kampagne, der skal hjælpe droneejere og forhandlere.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

”Vi forstår godt, at det kan være svært at gennemskue, hvordan man må flyve med sin drone, og hvad der skal til for, at den er lovlig. Der håber vi, at kampagnen gør en forskel,” siger kontorchef i Trafikstyrelsen Lars Korsholm.

Fra den 1. januar er der nemlig ændrede regler for, hvor man må flyve, hvis man har en drone uden en såkaldt C-mærkning.

C-mærket er en mærkningsordning for droner, som er indført af EU, og som indikerer, at en drone lever op til alle lovpligtige standarder.

Skal øge sikkerhed

De nye regler betyder, at hvis en drone uden C-mærke vejer 250 gram eller derover, skal man flyve mindst 150 meter fra blandt andet byer, sommerhusområder og andre former for bymæssig bebyggelse og rekreative områder.

Samtidig bliver det også ulovligt for producenter at lancere nye droner, der ikke har et C-mærke. Og det bliver ulovligt at flyve med droner, der er kommet på markedet fra den 1. januar 2024 uden C-mærke.

”Det skal være trygt at have droner i dansk luftrum, og derfor justerer vi reglerne, så der er større garanti for, at det er sikre droner, der svæver rundt over os,” siger Lars Korsholm.

Kravet om C-mærkning gælder alle nye droner og alle vægtklasser. Der er dog indført en overgangsperiode, så alle droner uden C-mærke, som butikkerne allerede har på lager i 2023, gerne må sælges i det nye år.

Salg af 20.000 droner årligt

Der sælges hvert år cirka 20.000 droner i Danmark, og kontorchefen understreger, at forhandlerne har et særligt ansvar for, at deres produkter lever op til reglerne.

Med de nye ændringer er det vigtigt, at forhandlerne fra den 1. januar kun sender nye dronemodeller på markedet, hvis de bærer et C-mærke, understreger Lars Korsholm.

”Det er naturligvis også op til den enkelte borger at kigge efter mærket, før man køber. Men forhandlerne skal huske, at de står til ansvar, hvis de sælger droner uden rette mærkning,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også