Spilforhandlerkæde udpeger permanent topchef

Ryan Cohen, der siden juni har været midlertidig topchef, fortsætter nu i en permanent stilling for Gamestop, der for få år siden lukkede sine danske butikker.
Gamestop havde før tilbagetrækningen fra det danske marked 34 butikker. | Foto: Andrew Kelly
Gamestop havde før tilbagetrækningen fra det danske marked 34 butikker. | Foto: Andrew Kelly
AF MARKETWIRE OG ALEXANDER THORUP

Gamestop har torsdag udpeget Ryan Cohen som permanent adm. direktør for den amerikanske spilforhandlerkæde.

Det oplyser selskabet ifølge Bloomberg News.

Ryan Cohen har siden juni i år fungeret som midlertidig topchef i Gamestop, efter at daværende adm. direktør Matthew Furlong blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Foruden at være topchef er Ryan Cohen også bestyrelsesformand i Gamestop og er desuden ”præsident” i selskabet.

Ryan Cohen vil ikke modtage kompensation for at besidde hele tre poster, og han vil endvidere fortsat engagere sig i og søge nye forretningsmuligheder udenfor Gamestop.

Udnævnelsen af Ryan Cohen som permanent topchef modtages positivt af investorerne, der sender aktien i Gamestop op med 6,5 pct. i formarkedet.

Gamestop har i en årrække haft butikker i Danmark, men meddelte i 2019, at kæden ville lukke sine i alt 34 butikker. Den sidste danske butik lukkede i starten af 2021.

Den amerikanske spilforhandlerkæde er verdens største og har tusindvis af butikker verden over. De seneste mange år har der dog været pres på kæden, eftersom flere og flere forbrugere køber computerspil online eller downloader spil direkte hos spiludviklerne som en del af abonnementer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også