Kina vil udvide forbud mod Apples iPhone

Ifølge de nye oplysninger skal forbuddet foruden regeringskontorerne gælde hos en række myndigheder og statsejede virksomheder og regeringsrelaterede organisationer. 
Foto: Thomas Peter
Foto: Thomas Peter
AF MARKETWIRE

Styret i Beijing har allerede forbudt regeringsansatte at anvende Apples iPhone, men myndighederne i Kina er på vej med en udvidelse af forbuddet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder.

Det var The Wall Street Journal, der onsdag kunne skrive om forbuddet på regeringskontorerne, men ifølge de nye oplysninger skal det også gælde hos en række myndigheder og i statsejede virksomheder og regeringsrelaterede organisationer.

Tiltaget er yderligere en udfordring for Apple, der har Kina som sit næststørste marked med knap 20 pct. af indtægterne, ligesom landet også er koncernens globale produktionsbase.

Kina har i mange år forsøgt at reducere brugen af amerikansk teknologi, både software og hardware, i det offentlige.

Markedet har taget meldingerne ganske seriøs med kursfald onsdag på 3,6 pct. og 2,9 pct. torsdag, og koncernen har på de to dage således mistet 190 mia. dollar i markedsværdi til nu 2776 mia. dollar.

Hverken Apple eller de kinesiske myndigheder har ønsket at kommentere oplysningerne over for Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også