Amerikansk elektronikkæde justerer forventningerne efter svag efterspørgsel

Best Buy forventer, at salget falder med op til 6 pct. i kølvandet på lavere efterspørgsel hos forbrugerne.
”Næste år burde forbrugerelektronik-branchen se en stabilisering og muligvis vækst drevet af den naturlige udskiftning og fornyelse af produkterne,” siger Corie Barry, adm. direktør i Best Buy, om regnskabet. | Foto: Andrew Kelly/reuters/ritzau Scanpix
”Næste år burde forbrugerelektronik-branchen se en stabilisering og muligvis vækst drevet af den naturlige udskiftning og fornyelse af produkterne,” siger Corie Barry, adm. direktør i Best Buy, om regnskabet. | Foto: Andrew Kelly/reuters/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske Best Buy-kæde, der blandt andet sælger elektronik og husholdningsapparater, nedjusterer salgsforventningerne til 2023 efter andet kvartal.

For hele året ventes det sammenlignelige salg at falde 4,5-6 pct. mod tidligere et fald på 3-6 pct. og et ventet minus på 4,3 pct. blandt analytikerne.

For den justerede indtjening per aktie hæves bunden og toppen sænkes til nu niveauet 6,00-6,40 dollar mod tidligere 5,70-6,50 dollar. Her var estimatet ifølge Bloomberg News 6,06 dollar.

Ifølge selskabet selv ventes efterspørgslen efter elektronik fortsat at være svag efter to år med fald. Men det ser ud til bedre tider:

”Næste år burde forbrugerelektronik-branchen se en stabilisering og muligvis vækst drevet af den naturlige udskiftning og fornyelse af produkterne,” siger Corie Barry, adm. direktør i Best Buy, om regnskabet.

En moderat forbedring kan komme, efter et dybt fald der begyndte blandt de amerikanske forbrugere for mere en et år siden, hvor forbruget rykkede sig hen mod blandt andet rejser og restaurantbesøg.

For kvartalet slog det sammenlignelige salg analytikernes forventninger og faldt med 6,2 pct. mod et ventet fald på 6,38 pct. For et år siden faldt det sammenlignelige salg med 12,1 pct.

Også den justerede indtjening per aktie var højere med sinde 1,22 dollar mod ventet 1,07 dollar.

Omsætningen var på 9,58 mia. dollar mod ventet 9,53 mia dollar.

Aktien stiger 1,1 pct. i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også