Power-direktør vil lave flere fodboldkampagner efter dom

Sø- og Handelsrettens afgørelse i striden mellem Power og DBU faldt primært ud til varehuskædens fordel.
Power-direktør Jesper Boysen mener, at "fornuften har sejret", efter Sø- og Handelsretten har frifundet elektronikvirksomheden i retssag mod DBU. | Foto: Linda Johansen
Power-direktør Jesper Boysen mener, at "fornuften har sejret", efter Sø- og Handelsretten har frifundet elektronikvirksomheden i retssag mod DBU. | Foto: Linda Johansen
AF RITZAU

En årelang strid mellem Power og Dansk Boldspil-Union (DBU) blev torsdag afgjort med en dom fra Sø- og Handelsretten.

Retten kom frem til, at tre reklamer i forbindelse med EM i 2021 ikke krænkede DBU’s rettigheder under markedsføringsloven.

Med dommen i hånden vil elektronikgigantens administrerende direktør, Jesper Boysen, med glæde lave lignende kampagner igen.

”Ja, det har vi jo rettens ord for, at vi kan,” konkluderer han.

Power havde slæbt DBU i retten for at få forbundet til at erkende, at det ikke var i strid med loven, at man bragte de tre reklamer for to år siden.

I reklamerne viste Power en jublende fodboldspiller med orange trøje. Der var også danske flag, og Power udloddede billetter til Danmarks kamp mod Finland i gruppespillet.

”En glædens dag”

Retten kom frem til, at der kunne skabes associationer til fodboldlandsholdet, men ikke i en sådan grad, at det ”hverken direkte eller indirekte” var i strid med god markedsføringsskik.

”Det er i sandhed en glædens dag. Vi har hele tiden været overbeviste om, at vi havde en god sag, og nu har retten givet os ret. Den her afgørelse kommer til at give genlyd i vores og andres brancher, for nu står det sort på hvidt. Du kan ikke tage patent på dannebrog eller ordet fodboldfest,” siger Jesper Boysen, som mener, at ”fornuften har sejret”.

Mens Power primært fik medhold i torsdagens afgørelse, var retten ikke enig i, at DBU’s daværende kommercielle direktør, Ronnie Hansen, handlede i strid med loven med påstande om Powers markedsføringsstrategi i radioprogrammet ”Radio4 Morgen” i 2021.

Direktøren sagde blandt andet, at Power var ”notorisk kendt for at gå lige til grænsen også lidt over, når det kommer til markedsføring”.

Den del af afgørelsen er ikke så vigtig, mener Jesper Boysen.

”Jeg synes, det var krænkende, og derfor anlagde vi den sag, men den er fuldstændig ubetydelig i forhold til den sag, vi har vundet. Fuldstændig,” siger varehuskædens direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også