Amazon vil lancere Temu-konkurrent

Den amerikanske e-handelskæmpe vil kopiere Temus model og sende billige varer direkte fra Kina til kunderne på andre kontinenter.
Amazon stiger på børsen samtidig med oplysningerne om, at koncernen barsler med ny sektion. | Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix
Amazon stiger på børsen samtidig med oplysningerne om, at koncernen barsler med ny sektion. | Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE


Aktien i Amazon stiger onsdag med 3,7 pct. til 193,18 dollar, og dermed sigter onlinekæmpen mod rekord, samtidig med at selskabets markedsværdi for første gang nogensinde har passeret 2000 mia. dollar. Nærmere bestemt med en værdi på 2010 mia. dollar.

Onsdagens kursfremgang kommer samtidig med, at Amazon ifølge mediet teknologimediet The Information oplyser har planer om at lancere en konkurrent til den vildtvoksende kinesiske discount-platform Temu, som jo hjemme i Danmark har fået kritik for ikke at leve op til sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder.

Ligesom Temu vil Amazons nye sektion sende billige varer direkte fra Kina til kunderne på andre kontinenter, viser præsentationer, som Amazon har vist til kinesiske tredjepartssælgere.

Den nye hjemmeside skal omfatte modetøj, genstande til hjemmet og daglige fornødenheder, og varerne skal efter planen ankomme fra Kina på 9-11 dage.

Amazon vil her til sommer begynde arbejdet med at indgå aftaler med de kinesiske tredjeparter, og efter planen vil det amerikanske selskab begynde at modtage varer til sine lagre i Kina til efteråret.

Aktien i Amazon er i år steget med godt 27 pct. Med onsdagens kursstigninger er Amazon nu kommet med i en eliteklub bestående af Apple, Microsoft, Nvidia og Alphabet, som alle er mere end 2000 mia. dollar værd. Apple og Microsoft har dog begge end værdi over 3000 mia. dollar. Det havde Nvidia også kortvarigt i sidste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår