Freetrailer opjusterer forventninger efter nye aftaler

Udsigt til øget udbredelse sætter forventningerne til både omsætning og driftsresultat et nøk i vejret. 
Børsnoterede Freetrailer venter omsætning, der kan runde 100 mio. kr., meddeler selskabet. | Foto: PR/Freetrailer
Børsnoterede Freetrailer venter omsætning, der kan runde 100 mio. kr., meddeler selskabet. | Foto: PR/Freetrailer
AF MARKETWIRE

Freetrailer, der står bag en platform til gratis udlån af trailere, løfter forventningerne til året.

Det oplyser selskabet i en meddelelse mandag.

Selskabet ser nu en omsætning i niveauet 94-104 mio. kr. for regnskabsåret 2023/24, hvor der tidligere var ventet 90-100 mio. kr.

Samtidig ventes nu et driftsresultat, EBITDA, på 14-17 mio. kr. fra tidligere 10-14 mio. kr.

”Opjusteringen skyldes en række nye partneraftaler samt udvidelse af aftaler med flere af Freetrailers eksisterende partnere,” skriver selskabet i meddelelsen.

Freetrailers flåde af udlejningsprodukter har ifølge selskabet rundet 4600 og yderligere 100 udlejningsprodukter er i ordre til levering inden 30. juni i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også