Jeff Bezos har solgt Amazon-aktier for 27 mia. kr.

Milliardæren har nu i alt solgt 24 mio. Amazon-aktier i februar. 
Jeff Bezos stiftede Amazon i 1994 og er i dag fortsat selskabets største aktionær. | Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix
Jeff Bezos stiftede Amazon i 1994 og er i dag fortsat selskabets største aktionær. | Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Amazon-stifter Jeff Bezos har i februar solgt ca. 24 mio. aktier i Amazon for den svimlende sum af i alt 4 mia. dollar, svarende til ca. 27,8 mia. kr.

Det skriver BBC.

Noget tyder også på, at det ikke er det sidste frasalg i denne omgang. For tidligere i februar udtalte Jeff Bezos, at han agter at sælge i alt 50 mio. aktier i selskabet i løbet af det næste år. 

Frasalgene kommer efter en periode, hvor der har været stille på den front. Jeff Bezos frasolgte sidst Amazon-aktier i 2021.

Jeff Bezos stiftede Amazon som en online-bogforhandler i 1994 og fungerede i mange år som virksomhedens adm. direktør. I 2021 trådte han tilbage fra den rolle og overtog posten som bestyrelsesformand. 

Han er fortsat Amazons største aktionær og samtidig en af verdens rigeste mennesker med en anslået formue på 200 mia. dollar eller ca. 1384 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også