Amazon dropper milliardaftale om opkøb af Irobot

Aftalen falder til jorden efter konkurrencemyndigheder i EU og i USA angiveligt ville blokere handlen.
Amazon trækker sig fra opkøbet af Irobot. Handlen var prissat til 1,4 mia. dollar, ca. 9,6 mia. kr. | Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Amazon trækker sig fra opkøbet af Irobot. Handlen var prissat til 1,4 mia. dollar, ca. 9,6 mia. kr. | Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Amazon har opgivet det planlagte opkøb af Irobot, der står bag robotstøvsugeren ”Roomba”, efter at konkurrencemyndigheder i EU og i USA angiveligt ville blokere handlen.

Det skriver Bloomberg News.

Opkøbet løb op i 1,4 mia. dollar, eller hvad der svarer til næsten 10 mia. kr. Amazon skal nu i stedet betale et opsigelsesgebyr til Irobot på 94 mio. dollar.

Både europæiske og amerikanske konkurrencemyndigheder skulle angiveligt have forberedt sig på at blokere for handlen mellem Amazon og iRobot på grund af en mulig skævvridning af konkurrencen. Det skriver Bloomberg News, der har talt med kilder med indblik i sagen.

Irobots topchef Colin Angle trækker sig ifølge Reuters, efter salget til Amazon er gået i vasken.
Irobots topchef Colin Angle trækker sig ifølge Reuters, efter salget til Amazon er gået i vasken.

EU-Kommissionen, der sørger for at håndhæve konkurrencereglerne i Europa, har tidligere udtrykt bekymring om opkøbet. Her pegede EU-Kommissionen blandt andet på, at Amazon kunne fristes til at promovere iRobots produkter og udelukke konkurrenter.

Amazon-aktien stiger 0,1 pct. i den indledende handel, mens Irobot dykker 18 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også