Mærsk advarer om flaskehalse og forsinkelser mens uro i Det Røde Hav fortsætter

Det danske containerrederi forventer, at problemerne i Det Røde Hav vil skabe ”betydelige forstyrrelser i det globale netværk”.
”Vinterens vejrforhold ventes sammen med situationen i Det Røde Hav at påvirke operationerne på tværs af Europa og i Hub-terminalerne,” skriver Mærsk. | Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix
”Vinterens vejrforhold ventes sammen med situationen i Det Røde Hav at påvirke operationerne på tværs af Europa og i Hub-terminalerne,” skriver Mærsk. | Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Uroen i Det Røde Hav fortsætter, og flere verdens største containerrederier bliver derfor ved med at sende deres skibe uden om Afrika for at undgå det konfliktfyldte farvand.

Det får nu A.P. Møller-Mærsk til at advare kunderne om følgevirkningen i form af flaskehalse og forsinkelser.

”Selvom vi håber på en bæredygtig løsning i den nærmeste fremtid og gør alt, hvad vi kan for at bidrage hertil, opfordrer vi kunderne til at forberede sig på, at komplikationerne i området fortsætter, og at der vil være betydelige forstyrrelser i det globale netværk,” skriver Mærsk i en opdatering til kunderne torsdag.

Her opfordres de også til hurtigst muligt at få afhentet deres containere, når de ankommer til havnene, for at der ikke skal opstå flaskehalse på land, som står særligt for skud i den kommende tid. Det gælder ikke mindst dele af Europa, hvor svære vejrforhold har givet lukkede terminaler.

”Vinterens vejrforhold ventes sammen med situationen i Det Røde Hav at påvirke operationerne på tværs af Europa og i Hub-terminalerne,” skriver Mærsk.

På grund af de forlængede ruter, hvor skibene sejler syd om Afrika frem for den kortere rute gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, forventer Mærsk markant flere havnekald i de kommende uger. Det sker, efterhånden som skibene nærmer sig efter omvejen.

”Det vil have en afsmittende effekt på landtransporten ud af terminalerne, hvor der er øget efterspørgsel efter fragt på land og mulige ændringer i de forventede ankomsttider,” skriver Mærsk.

De længere fragttider syd om Afrika har desuden fået efterspørgslen efter luftfragt til at stige, og hos Mærsk fremhæves muligheden for en kombinationsløsning, hvor både skibe og fly tages i brug. Det er dog typisk dyrere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også