Amazon-medarbejdere på nyt britisk lager varsler strejke

Det er langt fra første gang, at de britiske lagermedarbejdere tyer til strejke over dårlige arbejdsvilkår.
Amazon er en af verdens største virksomheder og er nok især kendt for sin altoverskyggende onlineportal. | Foto: Dado Ruvic
Amazon er en af verdens største virksomheder og er nok især kendt for sin altoverskyggende onlineportal. | Foto: Dado Ruvic

Medarbejderne på Amazons nye distributionscenter i Birmingham i England har stemt for at deltage i en igangværende strejke over løn- og arbejdsforholdene i onlinekoncernen, skriver Reuters.

Omkring 100 medarbejdere på lageret vil deltage i strejken den 25. januar, lyder det fra fagforeningen GMB, der ikke formelt er anerkendt af den amerikanske onlinekæmpe.

Ifølge Amazon, der har omkring 75.000 ansatte i Storbritannien, vil strejken have ”nul forstyrrelser” for kunderne. E-commerce-virksomheden uddyber, at den planlægger at hæve minimumslønnen for nye medarbejdere til 12,30-13 pund (106-111,6 kr.) i timen fra april.

Det er højere end minimumslønnen generelt i Storbritannien, der fra april stiger til 11,44 pund.

Strejkerne i Storbritannien er ikke nye for Amazon, der jævnligt bliver mødt med utilfredshed over både løn- og arbejdsvilkår i europæiske lande fra medarbejderne via fagforeningerne.

Det skete bl.a. op til årets vigtigste handelsdag, black friday, hvor medarbejderne i Storbritannien var en del af en strejke på tværs af landegrænser. Også fem lagre i Tyskland, som er Amazons næststørste marked efter USA, samt Italien og Frankrig protesterede over det, de mener, er for dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Strejken for de engelske medarbejdere kom i forlængelse af en længerevarende strid om løn, der i starten af november fik medarbejderne til at varsle strejke op mod black friday.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også