Købmænd og pakkeshops sender opråb efter Black Week

Opråbet kommer midt i julehandlen, hvor en række butikker og kiosker traditionelt set oplever en stigende mængde pakker på lager.
Stigende onlinehandel op mod jul giver kaotiske tilstande og fyldte lagre hos en række af landets pakkeshops. | Foto: Jens Hartmann
Stigende onlinehandel op mod jul giver kaotiske tilstande og fyldte lagre hos en række af landets pakkeshops. | Foto: Jens Hartmann

Store mængder pakker hos landets dagligvarebutikker, kiosker og tankstationer i kølvandet på Black Week og i den kommende tid frem mod jul får nu købmændene på banen med et opråb.

De vil gerne have forbrugerne til hurtigst muligt at hente pakken, så snart de får besked om, at den er ankommet til pakkeshoppen. Det skal forebygge, at pakker ligger og fylder lageret op hos landets pakkeshops.

Sådan lyder det fra De Samvirkende Købmænd, der bl.a. repræsenterer Min Købmand, Meny, 7-Eleven og flere tankstationer.

”Vi ved traditionen tro, at kombinationen af Black Friday og julehandlen giver meget store mængder pakker rundt om hos vores medlemmer. Der bliver gjort rigtig meget for at få pakkerne afviklet. Det er alt fra ekstra bemanding til etablering af udleveringssteder andre steder, både i eller uden for butikken, men det er ikke altid nok,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Derfor vil vi rigtig gerne opfordre til, at kunderne hjælper til og får hentet deres pakker i takt med, at de ankommer i butikkerne,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, i en pressemeddelelse.

Hos Postnord har man forsøgt at komme pakkekaosset til livs ved at tilføje en lille gulerod, der skal lokke kunderne ud i butikkerne for at hente pakkerne.

Alle, der inden for de første 24 timer henter deres pakker i perioden fra den 20. november til den 17. december, vil være med i en lodtrækning om et gavekort på 2.500 kr. til den butik, hvor pakken afhentes. Her vil der blive trukket lod om fem gavekort hver uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også