Kinesisk e-handelskæmpe falder tungt på rygter og skepsis blandt børshuse

JD.com er udfordret af negative anbefalinger og spekulationer om e-handelsplatformens formand.
Onlinemarkedspladsen Jd.com er blandt de største i Kina og Asien. | Foto: Screenshot/jd.com
Onlinemarkedspladsen Jd.com er blandt de største i Kina og Asien. | Foto: Screenshot/jd.com

Den kinesiske e-handelsgigant og pendant til Amazon, JD.com, fortsætter kursskredet fredag på det amerikanske formarked, efter et tungt fald på Hongkong-børsen oven på stribe negative anbefalinger og rygter om, at en forretningsmand med samme efternavn som JD.coms bestyrelsesformand, Richard Liu, er blevet arresteret.

Det skriver Bloomberg News.

JD.com lukkede fredag med et fald på over 11 pct. til 104,20 Hongkong-dollar. Det er det laveste lukkeniveau nogensinde. Og på det amerikanske formarked dykker aktien 4,4 pct.

Mindst syv børshuse, heriblandt amerikanske storbanker som Morgan Stanley og Citigroup, har enten skåret deres anbefalinger eller kursmål for JD.com de seneste to dage.

Også en række andre kinesiske aktier, der ligesom JD.com er noteret i USA, indikeres ned, når handlen starter på Wall Street fredag.

Det drejer sig om internetvirksomheden Baidu, der falder 0,6 pct., og nethandelskæmpen Alibaba, ligger til et fald på 0,4 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også