Trustpilot er flyvende efter anden opjustering på to måneder

Selskabet forventer nu en justeret EBITDA-indtjening på over de nuværende forventninger i markedet. 
Trustpilot er en hjemmeside, hvor forbrugere kan give anmeldelser til en virksomhed eller et brand. | Foto: Dado Ruvic/reuters/ritzau Scanpix
Trustpilot er en hjemmeside, hvor forbrugere kan give anmeldelser til en virksomhed eller et brand. | Foto: Dado Ruvic/reuters/ritzau Scanpix
Af Marketwire

Trustpilot stiger 16,5 pct. til 96,90 pence, efter at onlineplatformen, der er stiftet i Danmark og noteret i London i England, har opjusteret forventningerne kun to måneder efter seneste forventningsløft.

Opjusteringen, hvor der nu ventes en justeret EBITDA-indtjening på over de nuværende forventninger i markedet, kommer i kølvandet af et første halvår, hvor den justerede EBITDA-indtjening landede på 5,70 mio. dollar mod ventet 2,67 mio. dollar.

På bundlinjen blev det dog til et tab på 2,50 mio. dollar, hvilket også er bedre end det frygtede tab på 4,71 mio. dollar.

Bookingerne er i første halvår øget med 14 pct. til 99,2 mio. dollar.

Analytiker Ciaran Donnelly fra finanshuset Berenberg pointerer, at opjusteringen kommer midt i et svært makromiljø, samt at det viser virksomhedens modstandsdygtighed og operationelle gearing.

”Væksten i bookinger i Nordamerika accelererede fra første halvår, hvilket er positivt for investeringscasen i betragtning af de af de muligheder, som markedet tilbyder,” skriver Berenbergs analytiker ifølge Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også