Online gavebutik er gået konkurs

Det er med en betydelig gæld, at webshoppen Hebro Danmark drejer nøglen om, fortæller kurator til Jydskevestkysten.
Hebro Danmark står bag webshoppen Hebro.dk, som blev etableret i 2020. | Foto: Screenshot af Hebro.dk
Hebro Danmark står bag webshoppen Hebro.dk, som blev etableret i 2020. | Foto: Screenshot af Hebro.dk

Onlinevirksomheden Hebro Danmark, der blandt andet sælger gavekurve og andre firmagaver, har set sig nødsaget til at indgive en konkursbegæring, skriver Jydskevestkysten.

Direktør for webshoppen, Pehr Horsbøl, ønsker ikke at begrunde beslutningen overfor mediet, men advokat Lasse Ladefoged, der er udpeget som kurator, oplyser, at der er en betydelig gæld i Hebro Danmark, og at selskabet realiserede alle sine aktiver inden konkursen. 

”Ledelsen har haft fat i så mange kreditorer, som det kunne lade sig gøre, og spurgt, om de ville være med til en fast dividende, hvor de penge, der er, fordeles ligeligt. Det kunne ikke løse sig, og så var det den ansvarlige ledelses opgave selv at indgive en konkursbegæring, for man må ikke fortsætte virksomheden, når man ved, at den ikke kan leve,” siger Lasse Ladefoged til Jydskevestkysten.

I Hebro Danmarks seneste regnskab, der løber fra 5. november 2020 til 31. december 2021, havde selskabet et underskud på 311.389 kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også