Sinful-stiftere taber 70 millioner på investeringer

Samlet set tabte de to Sinful-stiftere sidste år 70 mio. kr. på investeringer gennem deres holdingselskaber.
Mathilde Mackowski og Tonny Andersen ejer fortsat en mindre del af Sinful, som selskabet solgte i 2021. | Foto: Ernst van Norde
Mathilde Mackowski og Tonny Andersen ejer fortsat en mindre del af Sinful, som selskabet solgte i 2021. | Foto: Ernst van Norde

Mathilde Mackowski og Tonny Andersen, der solgte sexlegetøj-webshoppen Sinful i 2021, tabte samlet set 70 mio. kr. på investeringer gennem hver deres holdningselskaber, skriver Børsen.

Avisen skriver, at tabet er størst hos Tonny Andersen, der leverer et underskud på 48 mio. kr., og forklaringen skal i begge tilfælde findes i værdireguleringer i deres investeringer.

I 2021 købte kapitalfonden Polaris aktiemajoriteten i Sinful, hvilket ifølge Børsen resulterede i, at Tonny Andersen gennem sit holdingselskab modtog 420 mio. kr., mens Mathilde Mackowski modtog 210 mio. kr.

Børsen har talt med stifterne om tabet, hvor Mathilde Mackowski fortæller, at hun har investeret med henblik på at se afkast 30-40 år frem i tiden.

Tonny Andersen oplyser, at han har placeret sine midler i aktieindeks og ejendomsfonde som passive investeringer. De to stiftere mener ikke, der er yderligere at tilføje til resultaterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også