Amazon vil fyre i dagligvarekæde – nedlægger regioner

Samlet set vil 0,5 pct. af de ansatte i Whole Foods Market efter planen blive fyret. 
Whole Foods har omkring 500 købmandsbutikker i Nordamerika og Storbritannien, med planer om 30 nye årligt. | Foto: Justin Sullivan
Whole Foods har omkring 500 købmandsbutikker i Nordamerika og Storbritannien, med planer om 30 nye årligt. | Foto: Justin Sullivan
MARKETWIRE

Amazons fødevarekæde Whole Foods Market planlægger at fyre hundrede af de ansatte som del af en reorganisering, oplyser selskabet torsdag.

Kæden vil reducere antallet af regionsafdelinger til seks fra tidligere ni, skriver Amazon i et memo, som Bloomberg News har set.

Det er ikke de ansatte i butikkerne eller distributionscentre, der vil stå for skud – men samlet vil 0,5 pct. af de ansatte blive afskediget.

Whole Foods har omkring 500 købmandsbutikker i Nordamerika og Storbritannien, og planen er fortsat at åbne 30 nye butikker om året de kommende år, fremgår det ligeledes af skrivelsen.

”Vi udvikler vores operationelle struktur og laver nogle justeringer i nogle af vore teams, så vi bedre kan understøtte vores butikker, da Whole Foods Market vil fortsætte med at vokse og udvide for at kunne nå ud til flere kunder,” siger en talsperson ifølge Bloomberg News.

Afskedigelserne falder sammen med Amazons fortsatte bestræbelser på at reducere omkostningerne og skrue ned for ikke profitable projekter.

Allerede sidste år meldte Amazon ud om fyringer. Og i januar blev over 18.000 medarbejdere, den største fyringsrunde i selskabets historie, afskediget.

Amazon-direktør Andy Jassy sagde i marts, at flere fyringer kunne komme så hurtigt som i april, så snart det var identificeret, hvilke stillinger der skulle nedlægges.

Amazon faldt 0,5 pct. i eftermarkedet. Aktien er steget 24 pct. i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også