Mærsk udfordrer Amazon og Alibaba i stort sats på internethandel

Mærsk vil tre- eller firdoble kapaciteten af logistikfaciliteter, der skal bruges til at erobre kunder på pakkemarkedet og inden for internethandel, skriver Børsen. 
Vi vil give vores kunder mulighed for at konkurrere med markedspladserne, som allerede har infrastrukturen, setuppet og dataen,” siger Tiago Paiva, Mærsks chef for internethandel-logistik | Foto: Casper Dalhoff
Vi vil give vores kunder mulighed for at konkurrere med markedspladserne, som allerede har infrastrukturen, setuppet og dataen,” siger Tiago Paiva, Mærsks chef for internethandel-logistik | Foto: Casper Dalhoff

Mærsk står over for omfattende investeringer i forretningen for kontraktlogistik, der indebærer lagerstyring, pakkehåndtering og forsendelser, skriver Børsen

Det skal ifølge avisen øge shipping- og logistikkoncernens andel af markedet inden for pakkelevering til både forbrugere, butikker og engroshandel, hvor Mærsk vil slå på at tilbyde en mere uafhængig logistikløsning end Amazon og Alibaba. 

“Det er nemt for dem (netbutikker, red.) at bruge Alibaba eller Amazon til at sælge deres produkter. Der er et setup allerede, hvor alle procedurer, infrastrukturen og flow er klart, men de tager en stor del af marginen, og de kontrollerer ikke markedsføringen m.v. Vi vil give vores kunder mulighed for at gøre det samme selv,” siger Tiago Paiva, Mærsks chef for e-handelslogistik til Børsen.

Fra 2021 til 2022 har Mærsk fordoblet sit areal af lagercentre til 7 mio. kvm, fordelt på 452 varehuse – og dette skal ifølge chef for kontraktlogistik i koncernen Ingrid Ebner tre- eller firedobles yderligere til at fylde, hvad der svarer til 4000 fodboldbaner. 

Det skal udgøre en ny landbaseret forretning for shippingkæmpen, der alene i Europa kommer til at koste ”et tocifret milliardbeløb”, lød vurderingen for et år siden. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også