Amazon får underskud i 2022 trods højere omsætning

Amazons omsætning steg til over 500 mia. dollar i 2022, viser regnskab. Men selskabet får underskud.
Amazon landede i 2022 et underskud på 2,7 mia. dollar mod et overskud på 33,4 mia. dollar i 2021. | Foto: Kazuhiro Nogi
Amazon landede i 2022 et underskud på 2,7 mia. dollar mod et overskud på 33,4 mia. dollar i 2021. | Foto: Kazuhiro Nogi
RITZAU

E-handelsgiganten Amazon har i 2022 haft en stigende omsætning sammenlignet for året forinden.

Det viser selskabets årsregnskab.

Sidste år havde det således en omsætning på 514 mia. dollar - en stigning på 9 pct. i forhold til 2021. Her lød omsætningen på 469,8 mia. dollar.

Men trods den højere omsætning, endte det alligevel med et samlet underskud for 2022 på 2,7 mia. dollar. Året før lød resultatet på et overskud på 33,4 mia. dollar.

”På kort sigt står vi over for en usikker økonomi, men vi er fortsat optimistiske omkring de langsigtede muligheder for Amazon,” siger Andy Jassy, selskabets administrerende direktør, i en kommentar til regnskabet.

Ser man kun på fjerde kvartal af 2022, kan e-handelsgiganten dog bryste sig af en højere omsætning i kvartalet sammenlignet med samme periode året før.

Her steg omsætningen fra omkring 137 mia. dollar til 149,2 mia. dollar. Også her er der tale om stigning på 9 pct.

Samtidig kan virksomheden præsentere et overskud på 300 mio. dollar i det sidste kvartal for 2022. Det er noget mindre end året før, hvor overskuddet i kvartalet var på 14,3 mio. dollar.

Regnskabet kommer, efter at selskabet meddelte i starten af januar, at man planlagde at afskedige lidt over 18.000 medarbejdere.

De fleste fyringer vil ske i Amazon-butikker og de såkaldte PXT-organisationer, der består af afdelinger for kundeoplevelser og teknologiløsninger.

Sådan lød det fra administrerende direktør Andy Jassy i en udtalelse.

Amazon blev grundlagt af erhvervsmanden Jeff Bezos. Herunder hører også streamingtjenesten Amazon Prime Video.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også