Net-boghandel køber streamingtjeneste af Gyldendal for én krone

Danmarks største online boghandel Saxo har købt bogstreamingtjenesten Chapter, lyder det i en meddelelse.
Saxo-reklamer i den københavnske metro. | Foto: Peter Klint
Saxo-reklamer i den københavnske metro. | Foto: Peter Klint

Saxo styrker sin position på markedet for bogstreaming med opkøbet af Gyldendals tjeneste Chapter.

Ifølge en meddelelse fra Gyldendal har købet af aktierne i Chapter kun kostet Saxo én krone. Forlaget begrunder salget med, at økonomien i Chapter ikke hænger sammen, og at den hårde konkurrence på markedet kræver for store investeringer for Gyldendal.

”Chapter udspringer af den samme vision som Saxo, nemlig at udbrede litteraturen fra et publicistisk fundament, hvor det handler om at skabe begejstring og fællesskab om læsning,” siger Natasha Brandt, adm. direktør i Saxo og fortsætter:

”Hos Chapter er det også sket fra et dansk ståsted. Derfor er Saxo den oplagte til at tage sig godt af Chapters kunder og samarbejdspartnere og fortsat tilbyde dem et konkurrencedygtigt produkt.”

Ifølge Gyldendals meddelelse realiserede Chapter i første halvår af året et negativt driftsresultat (ebit) på 24 mio. kr.

Saxo er landets største online boghandel med salg af bøger én for én. I løbet af de seneste fem år har selskabet opbygget streamingtjenesten Saxo Premium.

Efter ”stille og rolig” lancering sætter Bog & Idé tryk på ny streamingtjeneste

Bog & Idé kaster sig ind i streamingmarkedet om få dage

Bog & Idé-selskab fortsætter fremgang: ”Det har været et omvæltningernes år igen i 2021”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også