Konsulenthus med speciale i e-handel henter nye kræfter til topledelsen

46-årige Annika Jacobsen er ny Chief People & Business Development Officer hos Impact. Det oplyser konsulenthuset, der er specialiseret i e-handel, i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling som HR-direktør i Flügger, og i sin nye rolle skal hun sætte yderligere fart på ambitionen om at blive en europæisk spiller.
”Med deres nye europæiske strategi får jeg anledning til at bruge min erfaring med at bygge stærke communities på tværs af landegrænser virtuelt og fysisk - til gavn for både kunder og medarbejdere. Det tiltaler mig ekstremt meget. Især nu hvor jeg har mulighed for at kombinere vækstrejsen hos Impact med min passion for ledelsesudvikling,” udtaler Annika Jacobsen i meddelelsen.
Hun bliver en del af direktionen. Den tæller også adm. direktør Kasper Holst.
”Med vores nye strategi går vi ind med en stålfast ambition om at blive den bedste udfordrer i Europa, når det gælder digital forretning. Vi har en krystalklar målsætning om at få de mest ambitiøse kunder samt at lave de allerfedeste kundeoplevelser og de mest værdiskabende løsninger,” udtaler han og tilføjer:
”Det kræver stærke internationale communities og en toptrimmet medarbejderstab. Med Annika på holdet, er jeg overbevist om, at vi bevæger os i den helt rigtige retning.”
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)
”Den største fejl er at man undervurderer den lokale konkurrence”
Dansk online garnbutik er blevet solgt for trecifret millionbeløb