Den netop indgåede aftale om en CO2-afgift på landbruget får ikke de store, mærkbare konsekvenser for danskernes pengepung, når de i fremtiden skal købe mælk og kød i supermarkederne.

Det vurderer forbrugerøkonom fra Sydbank Ann Lehmann Erichsen, som Jyllands-Posten har fået til at beregne, hvad CO2-afgiften vil betyde af ekstraudgift for en gennemsnitshusstand med 2,1 personer i 2030. 

Ved uændret forbrug af danske varer regner hun sig frem til en ekstraudgift på 116 kr. om året eller 55 kr. per person i 2030, mens den årlige ekstraudgift i 2035 vil udgøre 151 kr. per husstand eller 72 kr. per person. 

”Det er småpenge. Ingen vil kunne sige, at det har de ikke råd til. En ekstraudgift svarer til mindre end prisen for en liter mælk om måneden,” siger Ann Lehmann Erichsen, der over for avisen understreger, at Sydbanks beregninger endda ligger i den høje ende. 

Sydbank har ikke regnet på prisforhøjelsen per liter mælk, men vurderer, at prisstigningen vil ligge på i omegnen af 25 øre per liter mælk. 

Mandag aften blev den grønne trepart bestående af regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, erhvervslivet, kommunerne og en række organisationer enige om en ny CO2-afgift på landbruget. 

Aftalen betyder, at landbruget i 2030 skal betale en afgift på 300 kr. per ton udledt CO2 - en afgift, der i 2035 stiger til 750 kr. per ton. 

Med aftalen indføres der dog også et bundfradrag for landbruget, der betyder, at den reelle pris per ton bliver 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035. 

Provenuet fra CO2-afgiften skal i 2030 og 2031 gå til investeringer i klimateknologi og produktionsomstilling målrettet de landmænd, der ”rammes hårdest” og har ”svært ved at omstille sig,” lød det mandag aften på pressemødet, hvorpå aftalen blev præsenteret. 

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ Søstermedie, FødevareWatch)